Opbevaring af et ur, du ikke skal bruge i månedsvis

De fleste samlinger rummer mindst ét ur, der ikke har været båret i et år. Nogle gange er det arvet, nogle gange var det en periode, der gik over, nogle gange er det et pænt ur, der venter på en lejlighed, som bliver ved med ikke at komme.

Lang opbevaring er ikke i sig selv farlig. Tre bestemte ting går galt, og alle tre kan forebygges på cirka fem minutter.

1. Remmen dør før uret

Det er den, der faktisk sker. En læderrem, der ligger foldet i en æske i to år, holder den fold for altid, og fibrene i knækket er tørret ud. Du tager uret frem, spænder det på, og remmen revner igennem inden for en måned.

Sådan undgår du det: læg uret væk med remmen åben, ikke rullet sammen. Skal det i en æske, så læg remmen fladt frem for krøllet om kassen. Giv læderet en let omgang plejemiddel, før du lægger det væk, ikke efter.

2. Fugt kommer ind og bliver

En lukket æske i et soveværelsesskab er ikke et tørt miljø, især ikke i et gammelt hus eller et hus ved kysten. Fugt kondenserer på koldt metal, og et ur, der tilbringer en vinter i en fugtig skuffe, kan få rustpletter på bagkassen og inde i lænkens led.

Sådan undgår du det: opbevar uret et sted med luftskifte, ved en stabil temperatur og over gulvhøjde. Undgå kældre, garager, lofter og enhver ydervæg. En pose silicagel i æsken er de halvtreds cent værd — skift den en gang om året.

3. Et kvartsbatteri lækker

Den for alvor ødelæggende. En kvartscelle, der får lov at dø inde i et opbevaret ur, kan lække elektrolyt, og resterne tærer på værket på en måde, der ofte ikke kan betale sig at reparere.

Sådan undgår du det: skal et kvartsur væk i mere end et halvt år, så få batteriet taget ud. Ikke skiftet — taget ud. Det koster næsten ingenting, og det er forskellen på et fungerende ur og en brevpresser.

Hvad så med automatiske ure?

Mindre presserende, end internettet antyder. Et moderne automatisk ur, der står stille i et år, tager ikke skade på en måde, som næste service ikke tager sig af. Syntetiske olier størkner ikke, som de naturlige gjorde for halvtreds år siden.

To små ting hjælper:

• Læg det væk trukket ned frem for helt trukket op. En drivfjeder, der holdes i fuld spænding i årevis, sætter sig en anelse. Lad uret køre ned, før du lægger det væk.
• Træk det kort op hver anden eller tredje måned, hvis det er nemt at komme til. Tredive omdrejninger, og lad det køre et døgn. Det er valgfrit, ikke vedligeholdelse — springer du det over, koster det dig ikke andet end et serviceinterval.

Er uret virkelig værdifuldt og skal væk i årevis, er en service før opbevaringen bedre end en service efter. Gammel olie, der står stille, er en anelse værre end frisk olie, der står stille.

Tjeklisten på fem minutter

1. Tør kassen og remmen af med en tør klud — hudsalte på metal er det, der sætter korrosion i gang.
2. Rengør remmen efter dens materiale, og giv læder en let omgang plejemiddel.
3. Lad et automatisk ur køre ned. Tag batteriet ud af et kvartsur.
4. Skru kronen helt i bund.
5. Læg uret væk åbent og fladt, et sted der er tørt, stabilt og uden sollys, med en pose silicagel.

Eller: lad være med at lægge det væk

Det ærlige råd, som er dårligt for enhver, der sælger æsker, er, at den bedste opbevaring for de fleste ure er en synlig. Et ur, du kan se, er et ur, du en gang imellem bærer, og at blive båret er det, et ur er til for. Noget, der har ligget i en skuffe i ti år, plejer at komme frem med behov for alting på én gang — rem, tætninger, service.

Er grunden til, at et ur ikke bliver båret, ganske enkelt, at det er ude af syne, er løsningen ikke bedre opbevaring. Det er en hylde.

To ure ligger godt på en Valet Tray Duo; fire på en Display Rack Four; seks på Summit. For den rotation, du faktisk bærer, er det bedre pleje at have urene fremme end at have dem gemt væk.