Hvad vandtæthed egentlig betyder

Dybdeangivelsen på et ur er den mest misforståede specifikation i branchen. Det er ikke et løfte om dybde. Det er resultatet af en statisk trykprøve i et laboratorium, på et nyt ur, i stillestående vand, ved stuetemperatur.

Virkeligt vand er ingen af delene. Svømning tilfører et dynamisk tryk langt ud over den statiske pendant; en hånd, der rammer vandet med fart, kan kortvarigt belaste kassen et godt stykke over dens angivelse. Varmt vand udvider metallet og pakningerne i forskelligt tempo. Og en fem år gammel pakning er ikke en ny.

Så angivelserne skal oversættes.

Den ærlige oversættelse

• 3 ATM / 30 m — kun stænk. Regn og håndvask. Ikke brusebad, ikke svømmebassin. De fleste pæne ure ligger her.
• 5 ATM / 50 m — højst et brusebad. Stadig ikke svømning, uanset hvad tallet antyder.
• 10 ATM / 100 m — svømning og snorkling. Det er den første angivelse, der reelt betyder vand.
• 20 ATM / 200 m — svømning, snorkling og fritidsdykning.
• 30 ATM / 300 m og derover — dykning, med skruekrone.

Et ur, der blot er mærket »vandtæt« uden noget tal, er et 3 ATM-ur, der ikke ville sige det højt.

De to ting, der ophæver det hele

1. En krone, der ikke er skruet ned

Har dit ur skruekrone, gælder angivelsen kun, når kronen er skruet helt i bund. At trække kronen ud for at stille tiden og glemme at skrue den ned igen er den absolut hyppigste årsag til vandskade — ikke dykkeruheld.

Gør det til en vane: stil tiden, tryk så ind og drej, indtil den stopper. Hver gang.

2. En gammel pakning

Tætningerne er af gummi. Gummi bliver hårdt, trykkes sammen og mister sin fjedring i løbet af omkring fire til fem år, hurtigere hvis uret møder varme eller klor. Et 200 m-ur med trætte pakninger er ikke et 200 m-ur, og der er intet udvendigt, der røber det.

Svømmer du faktisk med uret, så få tætningerne tryktestet hvert andet år. Det er billigt, og det er den eneste måde at vide det på.

Hvad du bør undgå uanset angivelse

• Varme brusebade og sauna. Varmen er problemet, ikke vandet. Metal og gummi udvider sig i forskelligt tempo, og dampen finder sprækken. Det ødelægger flere ure, end svømning gør.
• At betjene kronen eller trykknapperne under vand. På en kronograf er det en direkte invitation at trykke på en knap, mens uret er nede.
• Sæbe og shampoo. Overfladeaktive stoffer sænker vandets overfladespænding, så det slipper forbi tætninger, der ville holde over for rent vand. Derfor er »det går fint i badet« et dårligt råd, selv ved 10 ATM.
• Saltvand, der får lov at tørre ind. Har uret været i havet, så skyl det i ferskvand bagefter. Der dannes saltkrystaller i sprækkerne omkring kronen og lunetten, og de virker som slibemiddel.

Hvis der alligevel kommer vand ind

Kondens under glasset betyder, at vandet allerede er forbi tætningerne. Vent ikke på, at det forsvinder af sig selv.

1. Træk kronen ud i stillepositionen — det åbner en vej ud for fugten.
2. Læg uret et sted, der er varmt og tørt, ikke hedt. Ikke på en radiator, ikke med en hårtørrer.
3. Få det til en urmager inden for få dage. Korrosion inde i et værk begynder hurtigt og er langt dyrere end en ny tætning.

Ris gør ingen nytte og får støv ind i kassen. Drop det.

Og når uret kommer af

Tør kassen og remmen, før du lægger uret væk. Et vådt ur i en lukket skuffe bliver liggende vådt mod sig selv, og sådan får en bagkasse den svage rustring, man først opdager ved næste service.

Et åbent sted fri af underlaget er alt, hvad der skal til — og det er det meste af, hvad en holder er til for.